Tissø Cykle Ring
Mads Schelde Berg og Rasmus Stigaard etter og treer i Bornholm CCs påskeløb. Foto: Claus Ljungdahl
Trængsel på podiet i Bornholms påskeløb

SEJRE I B- OG C-KLASSEN TIL 

TEAM GEORG BERG 

18. april: På en meget kold påskedag på Bornholm kørte Team Georg Berg og Tissø Cykle Rings ryttere sig til flere podieplaceringer i Bornholm CCs påskeløb.

Der var ikke så mange til start, men det afholdt ikke teamets ryttere fra at give alt, hvad de havde i de forskellige klasser. 
I C-klassen vandt Mads Schelde Berg, med Rasmus Stigaard på en 3. plads. 
I B-klassen (se billede th.) vandt Karl Klinge foran Anibal Natera, og i A-klassen blev Joakim Lisson nr. 6.

Løbet var en del af teamets træningslejr på Bornholm, hvor der også blev kørt på en meget våd og kold lørdag i Tissø Cykle Rings enkeltstartsløb.

Her blev Joakim Lisson femmer på 30 km. I B klassen på samme distance blev Karl Klinge nummer 2, Anibal Natera 4 og Jacob Andersen 5.

I C klassen kørte  Rasmus Stiggård   sig øverst på podiet på de 30 km og  Mads Schelde Berg  gjorde ham følgeskab på en andenplads.

Kasper Due Kaspersen, Tissø Cykle Ring, blev treer på 15 km i U 17. 



Kasper på podiet i Rødekro



10 april 2017

Tissø Cykle Rings juniorrytter, Kasper Due Kaspersen, kørte sig på podiet i søndagens løb i Rødekro. Der skulle køres tre omgange, i alt 76 km. 

Ved første passage var feltet splittet op i tre grupper, hvor Kasper sad med fremme.

Ved anden passage var feltet samlet igen.

Ved målgang havde en enkelt rytter rykket sig fri. Kasper åbnede spurten 200 meter før mål og blev nummer to i spurten og treer i løbet.

Nr. 1 Mads Fenneberg Horsens nr. 2 Jacob Christensen  Horsens og nr. 3 Kasper Due Kaspersen Tissø Cykle Ring.


Brødre på 7. og 9. plads i A-klassen

Team Georg Berg Cycling Elite/ Tissø Cykle Ring, var også med fremme i Rødekro. I A-klassen var Mathias Lisson med i frontgruppen og spurtede sig til en 9. plads. Lillebror Christoffer Lisson, der kører for Team BHS Almeborg Bornholm, blev nummer 7.


I B kørte Karl Klinge, Team Georg Berg Cycling Elite,  sig til en 9. plads og
i B-klassen blev det til sæsonstart for teamets nye rytter, Anibal Natera. Anibal kommer fra Venezuela, hvor han er national mester i enkeltstart i U19 klassen, en rytter med et stort potentiale, specielt i bjergrigt terræn og enkeltstarter.


 



Godt fra start i Slagelse og Tune

3. april 2017
Mads Schelde Berg (C) toer i Slagelseløbet og vinder af Greve CCs cykelløb.

Efter en lang vinter, hvor alle rytterne har holdt kæden stram, blev det lørdag den 1. april tid til at skyde sæsonen i gang. I C-klassen gik det lidt blandet, da  Jannik Ljungdahl  havde knæproblemer, og  Rasmus Stigaard s saddel røg ned midt under løbet. Til gengæld holdt  Mads Schelde Berg  skansen og fik kørt en podieplacering hjem som 2'er. 
I B-klassen havde  Karl Klinge  held med at ramme det afgørende udbrud og fik spurtet sig til en flot  4. plads. 
I A-klassen fik rytterne prøvet kræfter med det højste niveau i Danmark, hvor formålet primært var at samle erfaring, da flere af rytterne skulle køre deres første A-løb. Adam Toftemark fik kørt sig til en flot top-20 placering.
Sejr i Tune
Søndag den 2. april blev Greve CCs cykelløb kørt i Tune, hvor Team Georg Berg Cycling Elite/ Tissø Cykle Ring for alvor kom på sejrskurs med 
Mads Schelde Berg  øverst på podiet i C-klassen. 
I A-Klassen kørte  Joakim Lisson  sig til en top-20 placering, en flot præstation i forhold til det stærkt besatte felt. 
I B-klassen viste  Karl Klinge  igen rigtig stor styrke, og ramte det afgørende udbrud. Karl gik all-in for at komme væk i finalen, men blev desværre hentet igen, og blev nr. 8. 

Cykelløb på Bornholm den 15. april
Marts 2017
Tissø CR byder velkommen til cykelløb i påsken for alle klasser. Vi håber at mange ryttere vil tage turen over til Bornholm, hvor vi om lørdagen arrangerer enkeltstart i samarbejde med Bornholm CC.

Ruten tager rytterne fra Hasle gennem Klemensker til Rø tæt ved helligdomsklipperne. Ved Rø er der vendepunkt for den lange rute og derfra går det ad de samme veje tilbage til Hasle.

Da vi samarbejder med Bornholm CC om afholdelse af cykelløbet, er der lavet et tilbud om overnatning og færgetransport i samarbejde med dem.

Tjek dette opslag på Facebook for mere information om dette.

Mere om løbet her:


http://tilmelding.cyklingdanmark.dk/

Seneste nyt fra DCU Team
Seneste nyt fra Team Georg Berg Cycling Elite 17. december 2016: Klik på Nyheder

Team Georg Berg Cycling Elite
Et nyt cykelhold, hjemmehørende hos Tissø Cykle Ring i Jerslev ved Kalundborg, vil være klar til at konkurrere på landevejene, når 2017 sæsonen indledes.
Der er tale om Team Georg Berg Cycling Elite, der er DCU Team med 11 ryttere i alderen 18-26 år.
Seks ryttere er fra Jylland, fem fra Sjælland, oplyser  sportsdirektør Ib LIsson, der også er formand for Tissø Cykle Ring.
Rytterne er i gang med intensiv vintertræning, dels individuelt og ved træningssamlinger, der har udgangspunkt ved sponsorvirksomheden Georg Berg A/S i Slagelse.
Holdets teammanager og sponsoransvarlig er direktør Christian Berg.
Rytterne:
Rasmus Stiggaard
Jannik Ljungdahl
Mads Berg
Joakim Lisson
Mathias LIsson
Joakim Toftemark
Silas Toftemark
Mathias Mortensen
Karl Klinge
Christoffer Hjøllund Wallin
Jacob Andersen
Holdet samarbejder med kontinentalholdet BHS -Team Almeborg Bornholm, og der er fælles træningssamling for de to hold lørdag den 17.december.

Holdet kan også følges på Facebook: https://www.facebook.com/TeamGeorgBergCyclingElite/?fref=ts


Buerup Grand Prix
September 2016:

Mere end 300 har tilmeldt sig

lørdagens cykelløb ved Tissø


Eliteryttere fra hele landet kommer for at konkurrere i bakkerne omkring Buerup



Tissø Cykel Ring byder igen i år velkommen til Buerup Grand Prix, der køres i alle klasser på en stærkt kuperet rute ved Tissø på Vestsjælland lørdag den 10. september.

Løbet afvikles på en kort (8,68 km)og en lidt længere rute (10,65 km) omkring landsbyen Buerup, hvor der er start og mål. Efter aftale med politiet er trafikken på begge ruter ensrettet, og Tissø Cykle Ring har sørget for at orientere beboerne langs vejen, om hvad der skal foregå lørdag i timerne mellem 8-17.

Det er andet år i træk løbet afvikles, og den arrangerende klub fik sidste år megen ros for et veltilrettelagt løb med mange udfordringer og fokus på sikkerheden for rytterne. Klubben har igen i år lagt mange arbejdstimer i forberedelserne sammen med beboerforeningen og håber på at kunne gentage succesen, fastslår klubformand Ib Lisson.

Han kan i øvrigt glæde sig over at have sine to ældste sønner med i A-feltet, Mathias og Christoffer Lisson, der begge kører for Team Almeborg Bornholm. Den yngste Lisson. Joakim, er med i Juniorfeltet, kørende for Team BH Fabin Sport-Slagelse U19.

Blandt A-rytterne er der også kendte navne som Casper Folsach, Jesper Mørkøv og Jonas Aaen, alle Riwal Platform. Af andre lokal ryttere kan nævnes Jonas Nordkroggaard, KCC  Kalundborg og Team Soigneur - Copenhagen Pro Cycling og Marc Hester, Sorø Bycycle Club.

A-rytterne starter klokken 13.50 og skal køre 117 kilometer.





September 2015:

Cykelrytterne blev udfordret
på bakkerne ved Tissø


224 ryttere havde tilmeldt sig søndagens cykelløb omkring Buerup, og fra mange af rytterne lød der rosende ord til arrangøren, Tissø Cykle Ring, der havde sørget for en passende mængde udfordringer i det bakkede terræn omkring landsbyen ved et af de højeste punkter i lokalområdet, Ørnebjerg. 
Godt 30 ryttere var til start i A-feltet, hvor især holdene Team TRE FOR Blue Water  og Team Almeborg Bornholm satte dagsordenen. Ved målstregen var  Mark Sehested Pedersen, Team TRE FOR, den hurtigste fulgt af Marc Hester, ONE Pro Cykling, og Jonas Gregård Wilsly, Team TRE FOR Blue Water som nummer tre.
Buerup Grand Prix, der var arrangeret i samarbejde med Buerup Beboerforening og involverede såvel skole som forsamlingshus, var et såkaldt Criterium, hvor der kørtes omgange på en 3,6 kilometer rundstrækning. Og fra tidligt søndag morgen blev det ene felt efter det andet sendt afsted begyndende med de yngste klasser, U11 og U13.
Ib LIsson, formand for Tissø Cykle Ring, var særdeles tilfreds med dagens forløb. Vejret var perfekt, og løbet blev afviklet stort set uden uheld. 
- Vi er glade for, at det blev en god dag med en masse godt cykelløb. At det blev en succes skyldtes ikke mindst det gode samarbejde med beboerne i lokalområdet, der blandt andet måtte finde sig i en hel søndag med ensretning af trafikken på de smalle, snoede veje, siger cykelformanden.
Se alle resultaterne fra søndagens løb her:

http://tilmeld.dcu-sj.dk/testnetviewstillingen.php?id=211&runder=13&viewtype=total&klasse=A-B&ucistil=&virtuel=&boks=&pshow=


Ruten til Buerup Grand Prix
Buerup Grand Prix søndag den 20 september

Tiden nærmer sig for Tissø Cykle Rings store arrangement, cykelløbet Buerup Grand Prix, søndag den 20. september, der er et Criterium, hvor der køres omgange på en 3,6 kilometer rundstrækning i det bakkede terræn omkring Buerup.
Der køres i alle klasser, og tilmelding er på DCU`s hjemmeside. Første start er klokken 08.00 søndag morgen.
Tissø Cykle Ring har indledt et samarbejde med Buerup Beboerforening, og ved cykelløbet den 20. september bliver der mulighed for at købe mad og drikke i forsamlingshuset, og der kan klædes om og parkeres på Buerup Skole.

Sidste nyt: Fredag den 18.9 er der indløbet 218 tilmeldinger til løbet. I A-klassen er der 31 tilmeldte:

Rygnr. Navn Klub
13   Marcus Bønlykke   Kalundborg Cykle Club
32   Lasse Mortensgaard   Team ABC Elite
36   Jonas Nordkroggård   Team ABC Elite
44   Stefan Linne Jørgensen   Team IBT Isolering - Ridley
46   Martin Hammer Larsen   Team IBT Isolering - Ridley
101   Sebastian Lander   Team TREFOR - Blue Water
103   Patrick Clausen   Team TREFOR - Blue Water
107   Mark Sehested Pedersen   Team TREFOR - Blue Water
108   Jonas Gregaard Wilsly   Team TREFOR - Blue Water
111   Emil Nygaard Vinjebo   Team TREFOR - Blue Water
114   Mads Corell   Team coloQuick
118   Rune Almindsø Andersen   Team coloQuick
121   Dennis Herforth Jensen   Team coloQuick
125   Anders Holm   Team Almeborg-Bornholm
127   Emil Ravnsholt   Team Almeborg-Bornholm
129   Heine Winding   Team Almeborg-Bornholm
130   Frederik Brendborg Rasmussen   Team Almeborg-Bornholm
131   Emil Toudal   Team Almeborg-Bornholm
132   Stefan Djurhuus   Team Almeborg-Bornholm
133   Lars Carstensen   Team Almeborg-Bornholm
134   Martin Toft Madsen   Team Almeborg-Bornholm
135   Mathias Lisson   Team Almeborg-Bornholm
136   Christoffer Lisson   Team Almeborg-Bornholm
137   Jesper Juul Andreasen   Team Almeborg-Bornholm
142   Frederik Bjørke Schwartz   Team Ltech
169   Stig Hemmingsen   Team IBT Isolering - Ridley
195   Simon Lund Guldbæk   Team Ltech
245   Henrik Andersen   Team IBT Isolering - Ridley
246   Andreas Serop Larsen   Næstved Bicycle Club
247   Mark Ellegaard   Team IBT Isolering - Ridley
249   Anders Fynbo   Arbejdernes Bicykle Club (Abc)


Se flere detaljer om Buerup Grand Prix på DCU´s hjemmeside:


http://tilmelding.dcu-licens.dk/scripts/PDOtest/

Sikker sejr til Joakim
26.april 2015
Joakim Lisson, Tissø Cykle Ring og Team Bravida-Georg Berg, vandt en sikker sejr i et løb i Malmø den 26. april. På sejrsskamlen fik han følgeskab af klubkammeraten Nicolaj Jeppe på andenpladsen.

Christoffer først over stregen

19. april 2015

Flere af Tissø Cykle Rings ryttere har gjort sig bemærket i forårets første landevejsløb. Christoffer Lisson, der i år er på hold med sin storebror Mathias på Team Almeborg Bornholm, tegnede sig for sæsonens første sejr i søndagens 152 km A-løb i Næstved. Sammen med holdkammeraten Stefan Djurhuus, fik han tre kilometer før mål skabt et forspring på 25 sekunder, og det rakte til, at de to nåede først til målstregen, hvor Christoffer vandt spurten. Inden da havde de øvrige holdkammerater gjort et stort forarbejde, og det gav da også yderligere bonus, så der kom tre Bornholm ryttere på podiet. Mathias Lisson tegnede sig for en ottendeplads.

Næste store udfordring for de lokale ryttere er Grand Prix Herning, hvor hele A-eliten er samlet, og hvor Christoffer sidste år kom ind på en flot tiendeplads. Her satser Team Almeborg Bornholm også på at gøre en god figur i kampen om kvalifikationen til årets Post Danmark Rundt.

En anden Tissø rytter, Emil Christophersen, der sidste sæson avancerede fra C til B-rytter og dermed har fået større udfordringer, har kørt to løb i forårssæsonen med placeringer midt i feltet. Klubbens nyeste talent, Peter Brøns Christensen, starter i år i D-klassen og stiller søndag op i sit første løb i Slagelse.



Generalforsamling 2015

Generalforsamling 30. februar 2015


Tissø Cykle Ring holdt generalforsamling hos formanden, hvor det bl.a. blev fastlagt, at træningsstart bliver søndag den 1.3. kl. 10.00. Derefter er der træning tirsdag og torsdag kl. 17.00 og søndag 10.00.


Regnskabet med et beskedent overskud blev godkendt. Der skal snarest muligt tages stilling til diverse tilbud vedr. nyt klubtøj.


Der planlægges et fastelavnsarrangement ved klubhuset søndag den 15.2. og en træningslejr over to dage samme sted de 28. og 29. februar. 


28. og 29. marts bliver der fælles tur til årets to første cykelløb i Nordtyskland, og et fælles sommerarrangement søndag den 12.7 er også i støbeskeen.


Snarest skal der tages fat på at at få indhentet de relevante polititilladelser til cykelløbet omkring Buerup den 20. september.


Mulighederne for at søge forskellige fonde med henblik på at styrke klubbens økonomi vil blive undersøgt.


VELKOMMEN
Velkommen til Tissø Cykle Rings hjemmeside. Klubben, der blev startet i 2007, har hjemsted i Jerslev syd for Kalundborg i Kalundborg Kommune. Klubben har aktive ryttere i Junior, A og B klassen, H50 samt motion.

Postadresse: Tissø Cykle Ring, Bygaden 17, 4490 Jerslev

TRÆNING
Der trænes i sommerhalvåret mandag, tirsdag og torsdag med afgang fra klubhuset ved værkstedet Autotop, Bygaden i Jerslev klokken 17.00.
 
Træningsturene, der inkluderer bakke-spurt- og intervaltræning samt enkeltstart, køres på Kalundborg egnen omkring Jorløse, Gl. Svebølle, Ubby, Asnæs halvøen, Røsnæs, Bjergsted, Høng, Gørlev og langs stranden fra Drøsselbjerg til Bildsø og Slagelse.

Et område der byder på al slags terræn. Vintertræningen foregår oftest lørdag og søndag efter behov.



Vintertræning

16. november 2014

Bliv cykelrytter med

Tissø Cykle Ring


Begyndertræning starter i Jerslev den 16. november. Den gode form grundlægges i vintermånederne.



At komme først over målstregen, at vinde og dermed bevise at man er lidt bedre end alle de andre. Det handler det om for en cykelrytter. Derfor bruger han/hun rigtig mange timer på at træne.

Og træningen skabes der rammer for i en cykelklub som Tissø Cykle Ring, der har børne- og ungdomsryttere på eliteniveau både i junior, B og A-klassen men også voksne ryttere, der kører for motionens skyld. Som cykelrytter kan du starte som 11-årig.


I Tissø Cykle Ring tilrettelægges træningen, så den passer til den enkelte. Alt efter hvor gammel man er, er der stor forskel på, hvor meget og hvordan man skal træne. I klubben har vi ugentlige fælles træningsture, der bliver tilrettelagt, så der indgår forskellige former for træning som tempokørsel, intervaltræning og kørsel i bakker. Om vinteren er der også mulighed for at deltage i indendørs styrketræning og cykling (turbotræning).

Den enkelte rytter får mulighed for at få udarbejdet et personligt træningsprogram. Det fælles mål er at køre sig i så god form som muligt og dermed at kunne køre med om sejren i cykelløbene, når sæsonen starter til foråret.

Det skal frem for alt være sjovt at køre på cykel. Det er lysten, der skal drive værket. Og det at være sammen med andre på landevejen kan give masser af gode oplevelser, samtidig med at man udvikler sig som cykelrytter, får en stærkere krop og en masse frisk luft.


Både for drenge og piger

Cykelsporten er både for drenge og piger, og det er en sport, der kræver en god forældreopbakning. I første omgang kan Tissø Cykle Ring stille lånecykler til rådighed, men de fleste børn og unge, der for alvor får  smag for landevejscykling, vil før eller senere helt naturligt efterspørge at have deres egen cykel. Her må forældrene så være villige til at bakke op, ligesom der også vil blive brug for deres støtte og hjælp, når børnene skal til at køre cykelløb forskellige steder i landet.

I Tissø Cykle Ring prioriterer vi sikkerheden højt. I vintermånederne er det obligatorisk at køre med gul refleksvest, og fra starten lærer rytterne at køre sikkert og fornuftigt, f.eks. altid at køre i een række efter hinanden på veje med megen biltrafik.


I Tissø Cykle Ring, der holder til Bygaden 17 i Jerslev, 12 km syd for Kalundborg, med base ved autoværkstedet Autotop, starter et hold med begyndertræning søndag den 16. november.  Alle interesserede er meget velkomne til at møde op klokken 10.00 ved bilværkstedet. Du kan også ringe og få mere at vide hos klubformand Ib Lisson på telefon 20424161.





Udtagelser og resultater
Oktober 2014:

Emil Christophersen er nu B-rytter

Emil Christophersen, Tissø Cykle Ring, er, efter en flot sæsonafslutning i C-klassen, rykket op som B-rytter.



Joakim Lisson junior fra sæson 2015

Joakim LIsson, der i denne sæson har kørt U17, starter næste sæson i juniorklassen. Joakim, der fylder 17 år i januar, skal køre på Georg Berg-Bravida Junior Team, der har base i Slagelse og Vejen.


Brødre på samme hold

Brødreparret Mathias og Christoffer Lisson, Tissø Cykle Ring, skal i 2015 køre på samme hold, nemlig Team Almeborg-Bornholm, der fra 2015 er blevet UCI kontinentalhold. Læs artikler på Feltet.dk:





Juli 2014:

Christopher Lisson udtaget til Post Danmark Rundt

Feltet.dk skriver 2.7. 2014:
Danmarks Cykle Union har udtaget seks ud af de otte ryttere, som skal deltage i årets Post Danmark Rundt. Deriblandt er Garmin-Sharp-rytteren Lasse Norman Hansen. Der er også blevet plads til to ryttere fra Team Designa Køkken-Knudsgaard, som sammen med Christina Watches-KUMA heller ikke fik en invitation til Danmarks største cykelløb.

“Vi har i udtagelsen valgt at fokusere på talentudvikling, og har fået sammensat et meget spændende ungt hold, hvor den ældste rytter blot er 23 år, og hvor alle rytterne har muligheden for at få en stor fremtid i cykelsporten”, vurderer Lars Bonde. “Holdet består af ryttere med forskellige kvaliteter. Hvis Lasse Norman kan leve op til formen fra det tidlige forår, kan han helt sikker lave nogle gode resultater på et par af etaperne, og vi håber også at på, at Nicolai Brøchner kan gøre sig i spurterne”, vurderer Danmarks Cykle Unions sportschef.

Årets udgave af Post Danmarks Rundt bliver den 24 i rækken og skal køres den 6. til 10. august. Der er start i Hobro og mål på Frederiksberg Allé.

Post Danmark Rundt landsholdet 2014
Lasse Norman Hansen (Garmin-Sharp)
Nicolai Brøchner (Bissel Development Team)
Kristian Haugaard (Giant-Shiamno Development)
Casper Folsach (Globeteam-Siesta Homes Group)
Christopher Lisson (Team Designa Køkken-Knudsgaard)
Mathias Dam Westergaard (Team Designa Køkken-Knudsgaard)
 

VM i Italien 2013
2013:


EM og VM

Tissø Cykle Ring har i 2013 været repræsenteret ved junior DM med Joakim Lisson U17 og Christoffer Lisson U19, Christoffer dog kørende for et andet hold. Christoffer Lisson har også repræsenteret klubben til både EM og VM.


Efter VM løbet i Toscana fredag blev Christoffer LIsson interviewet af Feltet dk.

http://www.feltet.dk/nyheder/lisson_god_holdpraestation_-_vinderen_for_staerk/

Og det danske juniorlandshold er nu på andenpladsen i Nations Cup


Links

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

webmaster | Svar 18.09.2015 17.50

Buerup Grand Prix, Criterium på en 3,6 kilometer bakket rundstrækning, køres søndag den 20. september 2015. 218 ryttere er nu tilmeldt, heraf 31 A-ryttere.

Webmaster | Svar 10.11.2014 23.15

Alle cykelinteresserede er velkomne, når Tissø Cykle Ring søndag den 16. november kl.10.00 holder åbent hus og starter begyndertræning. Bygaden 17 i Jerslev.

webmaster | Svar 15.10.2014 17.07

Tissø Cykle Ring holder generalforsamling fredag den 31. oktober klokken 19.00 hos formanden.

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

18.09 | 17:50

Buerup Grand Prix, Criterium på en 3,6 kilometer bakket rundstrækning, køres søndag den 20. september 2015. 218 ryttere er nu tilmeldt, heraf 31 A-ryttere.

...
10.11 | 23:15

Alle cykelinteresserede er velkomne, når Tissø Cykle Ring søndag den 16. november kl.10.00 holder åbent hus og starter begyndertræning. Bygaden 17 i Jerslev.

...
15.10 | 17:07

Tissø Cykle Ring holder generalforsamling fredag den 31. oktober klokken 19.00 hos formanden.

...
12.04 | 18:21
Tissø Cykle Ring har modtaget 15
Du kan lide denne side